Børn og Skoler

 

Fjelsø byder på en bred vifte af pasningstilbud/skole:

  • Byen (og opland) har 2 dagplejere.
  • Fjelsø har egen vuggestue, børnehave, Mariehønen, som også fungerer som SFO for Fjelsø Friskole
  • Endeligt kan Fjelsø tilbyde mere end de fleste andre landsbyer i kommunen og nabokommunerne; en Friskole.
    På Fjelsø Friskole er der også vores idrætshal.

Børnene i Fjelsø er tæt knyttet sammen. Oftest starter barnet ved en af dagplejerne. Dagplejerne har deres gang i Mariehønen hver 14. dag.
Her møder barnet personalet, de andre børn og måske dets søskende, som går i børnehaven eller SFO'en.
Når barnet så starter i Mariehønen, kender det allerede de voksne (personalet).
Barnet er nu sammen med de børn, det skal være sammen med de næste 7 år, indtil barnet går ud af 3. klasse!
Det er sådan, fordi Mariehønen også fungerer som SFO.

Så i Fjelsø kender de fleste børn hinanden, fra de er 6 måneder gamle, til de går ud af skolen efter 8. eller 9. klasse.
Det giver nogle utrolig harmoniske børn, der forstår at tage vare på hinanden og hjælpe hinanden, uanset om det er i Mariehønen eller på Friskolen.

Yderligere information